lørdag den 23. april 2011

Ebayititis - en smitsom affære!

jeg er blevet smittet af ebayititis, som er en uhelbredelig pengeslugende og vanedannende sygdom, der i sin enkelthed går ud på at man er nødt til at købe div. mere eller mindre nyttige ting fundet på ebay. Jeg vil dog til mit forsvar sige, at de fleste ting jeg indtil videre har erhvervet mig derinde fra, har kostet under 200 kr. ink. fragt. Men jeg vil samtidig også sige, at flere af tingene faktisk har været gaver, til andre end mig selv....

Jeg blev smittet med ebayititis fra en god veninde, der selv er ret hårdt ramt, og da hun først havde introduceret mig for princippet, ja så var jeg jo ramt, uhelbredeligt, vel at mærke!

Men selvfølgelig har der da også været ting til mig selv, og hvilke fantastiske ting! Mit første køb på ebay, var et ugleur, som ovennævnte veninde havde købt til sig selv, og uret var jo simpelthen uimodståeligt, så sådan et måtte jeg jo også eje! Og nu jeg var i gnag, kunne jeg jo lige så godt købe et ur til en anden veninde også :) Efterfølgende har jeg også købt til for andre derinde, og gaver, mest i form af smølfer til min mor :D

Et sikkert tegn på at man er smittet med ebayititis er at man ser en ting, enten i en virkelig fysisk butik, eller et sted på nettet, og straks tænker, hmmm den ting kan jeg garanteret finde billigere på ebay. Et godt bevis på dette er mit seneste køb, en fastnet telefon, jeg bare MÅTTE eje! Jeg sad en aften og stenede inde på et forum, hvor folk ofte har ting til salg, og hvor jeg indtil flere gange har købt gode og billige ting. Så jeg sidder tit og lurer folks "til salg" albums, for at se om der skulle være noget man ikke kan leve uden. Og der, i et album, fyldt med spændende ting, ser jeg den, en fastnet telefon, formet som et kranie, dækket med similisten!  Jeg er jo solgt med det samme, men min fornuft sagde mig at 600 kr. måske lige var i overkanten at give for en telefon.. Og der dukkede tanken op! EBAY!! Jeg må da kunne finde den billigere på ebay.. Som sagt, så gjort.

Med søgeordene "skull phone" dukkede der indtil flere af slagsen op, både med, og uden similisten. Dem med sten på, var næsten i samme prisleje som den jeg havde set det andet sted, men de andre, som bare var sølvfarvede, eller hvide, var i en helt anden prisklasse. Så jeg var jo nødt til at købe den!!!

122 kr. i alt ink. porto fra Hong Kong, og jeg ventede spændt på min telefon. Begejstret som jeg var, måtte jeg jo straks fortælle om mit køb til en eller anden. Det blev så ovennævnte smittefarlige veninde, der pointerede at, måske telefonen ikke virker her i DK! Oooooh vee!!! Tænkte jeg, det havde jeg jo slet ikke tænkt på. Jeg ventede i ængstelighed på den telefon. dagene gik, jeg tjekkede mail, jo den var blevet afsendt fra Hong kong, jeg forsøgte at tracke pakken, uden resultat, og stadig ingen pakke til mig.. Der stod godt nok at det kunne tage mellem 20 og 30 dage for den at nå frem, men mine tidligere køb fra Hong Kong, havde ikke været så længe under vejs, så da der var gået 25 dage, afskrev jeg den som tabt for omverdenen.

Og bedst som jeg havde opgivet håbet om nogen sinde at se min nye telefon, bankede det på døren, og udenfor stod posten med en pakke! Nøj hvor har jeg da aldrig åbnet en pakke så hurtigt! Pakken så lettere miserabel ud, og jeg begyndte at tænke, ÅÅH nej!! den er gået i stykker!! Ud af kassen med telefonen, efter at have forsøgt at ryste liv i kæresten flere gange for at fremvise det nye vidunder, der utroligt nok var intakt!

Hurtigt fik jeg vores gamle, elendige fastnet telefon fjernet, og sat den nye til, jeg turde knap løfte røret, for at høre om der var klartone....... Det var der!!!!!! Så var jeg jo nødt til at ringe til min veninde og fortælle den herlige nyhed! Begejstringen var stor, og jeg kan stadig tage mig selv i at sidde og kigge på den i fryd!

Og så tænker du nok, øøh det er jo bare en telefon! Ja ja, men hvilken telefon! Den er simpelthen for sej! Ebay er fantastisk, og jeg er ikke spor ked af at være blevet smittet med ebayititis!

Og her er vidunderet så!!!!


Et andet fantastisk ebay køb, en blondeparasol med vifte! 


Og mit aller første ebay køb, mit fine ugleur!

Alder er bare et tal, basta!!

Nu er jeg jo i den situation at jeg lige er rundet de 30 :O Og det har jeg det sådan set ok med, bort set fra at jeg har svært ved at få ind i min tykke knold at jeg rent faktisk ER blevet 30.. eller 30.000 år gammel som en af mine venner ynder at sige :D 

Men altså, det der er problemet er, at jeg ikke føler mig som en på 30, eller, nej det er ikke helt den rigtige beskrivelse, jeg er ikke nået til det punkt i mit liv hvor jeg regnede med jeg ville være som 30 årig. Jeg føler mig meget mere som om jeg er sådan omkring de 24-25, eller noget i den retning. Jeg er slet ikke parat til at være 30. De fleste har krise over at de føler sig gamle og det er også bare noget æv, så er ens liv jo næsten slut osv. sådan har jeg det slet ikke, jeg føler mig slet ikke gammel, på nogle punkter føler jeg slet ikke at jeg er gammel nok til at være 30. (Eller det vil sige, efter familiefødselsdags-tam-tam, kunne man nok godt fristes til at sige at min krop følte sig som en på 80!)  

Jeg er opvokset med at alder bare er et tal, og at man skal bevare barnet i sig, min mors yndlings ordsprog, som jeg også selv er ret stor fan af, er at " kunsten at være voksen er også at turde være barn". Jeg tør godt være barn, måske lidt for meget? 

Det er en underlig tilstand, det med at man ikke tror på sin egen alder, og når man så også ofte får at vide at man ser meget yngre ud end man er, ja så kan man da gå hen og blive helt i tvivl! Men altså det var i 1981 jeg blev født, så 30 må jeg jo være under alle omstændigheder! 

Mange i min vennekreds har stiftet familie og fået mand/kone, hus, børn og alt hvad der tilhører, og det er da også ganske udmærket og fint for dem, MEN... der er jeg bare slet ikke nået til. Jo altså manden har jeg skaffet, og vi er også forlovet, men bryllup må vente til indkomsten tillader det. Men hus og børn har lange udsigter. Hus på grund af økonomiske hensyn, børn, tjaa fordi mit biologiske ur overhovedet ikke er begyndt bare at tikke den mindste lille bitte smule endnu. Manden har ævlet om børn længe, men jeg er bare slet ikke nået dertil endnu, og kan da nogen gange blive helt i tvivl om jeg nogensinde når dertil... 

Jeg bliver ikke totalt skruk når jeg ser et spædbarn, jeg har aldrig været specielt god til børn, og har aldrig tænkt at børn er bare det mest fantastiske i verden, tvært i mod har jeg i en lang periode af mit liv afskyet de små krapyler, og det kan til tider blusse op igen i tilfælde af at jeg møder nogen meget uregerelige af slagsen. Men hermed ikke sagt at jeg aldrig vil have børn, for har altid tænkt at jeg da engang vil have en eller to af slagsen, men det har altid været noget defust langt ude i fremtiden noget. Men nu står man så her og er rundet et skarpt hjørne, og tænker, det var vel nu man burde være i panik over at man ikke har fået børn osv. 

Jeg ender som en af de der oldtusse gamle mødre... Nå men sådan må det jo være, jeg kan jo ikke lave om på mig selv, og så længe man ikke er parat, ja så mener jeg nu det er ret dumt at kaste sig ud i sådanne udskejelser! 

Min vision af hvordan mit liv ville være som 30 årig er også helt anderledes end virkeligheden, i stedet for at vælge den lige vej her i livet, valgte jeg den mest snoede og stejleste af slagsen, og jeg er endnu ikke nået i mål endnu, men hvad, jeg når vel derhen en gang, håber jeg da.....