torsdag den 20. oktober 2011

Diktatorens død - mediernes brød

Der har igennem tiderne været mange forskellige grumme mennesker, der har behandlet deres omgivelser med foragt. Der findes stadig mange grumme mennesker, og nye vil opstå. Had avler had, og grusomhed avler grusomhed. Jeg græmmes over folks grusomhed, og den afspejling af grusomhed jeg ser i verden. Hver gang en diktator undertrykker og slår ihjel, afspejles grusomheden i det folk det går ud over.

I dag er endnu en diktator og undertrykker blevet fjernet fra verden. Fred være med det, men i stedet for at behandle personens lig med liggyldighed, bliver det lemlæstet og vist frem for verdenen som et jagt trofæ. Vold avler vold. Tv2 skriver på deres hjemmeside at de ikke vil vise billeder fra en video, der viser hvordan en folkemængde skænder den dødes lig, da redaktionen vurdere billederne for værende for voldsomme! Hvad med værdighed og respekt for den døde? Jeg ved godt at det ikke ligefrem er respekt og værdighed de undertrykte føler for deres afdøde undertrykker, og det kan sagtens være at de får en eller anden forløsning ved at gøre det de gør. Men resten af verden behøver jo ikke svælge i deres blodtørstige hævn. Alligevel har Tv2 et billede af den formodede diktator, taget med et mobil kamera, døende, omgivet af en masse mennesker og smurt ind i blod, det er åbenbart ikke voldsomt nok til ikke at blive vist...

Jeg forstår ikke hvorfor medierne i dag mener at alt hvad der sker i verden, bare skal klaskes i ansigtet på folk. Det undre mig meget at Tv2 vurdere at billederne er for voldsomme, når man tænker over hvad der ellers somme tider bliver vist i nyhederne. Videooptagelser af unge der bliver skudt ned på Utøya, folk der falder i døden fra et brændende Twin tower, massegrave, blodige lig, og hvad ved jeg, vrimler frem på skærmen få sekunder efter de er sket. Jeg synes det er usmageligt! Medierne hævder at de bare er folkeoplysende, men derfor behøver man jo ikke nærmest stå med kameraet helt nede i de blødende sår!

Verden er et grusomt og voldspræget sted, og i stedet for at fokusere på de gode ting og de positive ting, svælger medierne og deres modtagere i blod og ødelæggelse. Jeg forstår det ikke. Et er, frivilligt, at sætte en splatterfilm på, noget andet er at få klasket den ægte vare i ansigtet straks man tænder for tvet, eller køber en avis. Jeg er på ingen måde sart, men jeg sætter gerne spørgsmålstegn ved det moralske aspekt af at udstille liget af en diktator i verdenspressen. Jeg har personligt ikke noget behov for at se det, og tvivler på ret mange andre har det, måske med undtagelse af dem der er blevet undertrygt. Jeg kan godt forstå at de måske har et behov for med deres egne øjne at se, at personen virkelig er død. Men vi andre, os der bor langt væk fra begivenhederne, et almindeligt pasfoto af diktatoren og nyheden om hans død, havde været ganske fint.

mandag den 17. oktober 2011

Der er forskel på græskar!

Så fik jeg udskåret årets første græskar, venligt doneret af min svigermor. I år var jeg forudseende og havde købet et rigtigt udskæringssæt til græskar i Fakta til 30 kr. Til det grove arbejde er redskaberne ganske udmærket, men til de finere detaljer er jeg stadig nødt til at ty til skalpellen og urtekniven. Fik for et par år siden et kæmpe stort græskar af min mor, købt i den lokale blomsterbutik. Det havde en perfekt facon og var rigtig pænt i skralden, så jeg glædede mig rigtig meget til at udskære det. Det år havde jeg samtidig lovet en veninde at vise hende hvor nemt det var at skære i græskar, for i stedet for, som jeg plejede, at skrive i Halloween invitationerne, at gæsterne skulle tage lidt pynt med, skulle de dette år medbringe et udskåret græskar, og så ville der blive uddelt en præmie for bedst udskårne af slagsen.

Men dette græskar, var af en helt anden støbning end dem jeg før havde haft med at gøre! Man skulle nærmest tro det var støbt i beton og så beklædt med græskarskind! Da jeg skulle til at demonstrere over for veninden, hvor nemt og let det var, fik jeg virkelig min sag for, skralden på græskaret var ikke mere end en halv centimeter tyk, men var jo så til gengæld hård og usamarbejdsvillig! I stedet for at kniven gik nemt og let igennem, som knive plejer at gøre i græskar, måtte jeg ase og mase, hvorefter kniven fik et lille buk! En ny kniv blev fundet frem, men også den virkede utilstrækkelig og flere knive var ved at bukke under for presset! Så i stedet for bare lige at skære låget ud, vupti vupti, ja så stod jeg i henved en halv time og knoklede, bare med låget!! Jeg forsikrede selvfølgelig veninden om at sådan plejede det altså ikke at være, og at dette græskar absolut ikke var som græskar er flest!

Det endte med at det tog det meste af eftermiddagen og lidt af aftenen at få renset og udskåret det genstridige græskar, og jeg var godt tosset i hovedet til sidst. Men færdig blev det, og resultatet blev næsten som jeg havde sat mig for, taget i betragtning af hvor meget bøvl jeg havde haft med det, kunne det nærmest ikke blive bedre.
Mine knive overlevede med nød og næppe, men flere af dem blev skæve og sløve under prosessen. Men når jeg så ser tilbage kan jeg kun sige at de 30 kr. min mor havde givet for det var godt givet ud, for græskaret har jeg sørme endnu! På trods af at det stod ude i regn og slud, frost og tøvejr, fra oktober og helt til det blev forår, så rådnede det ikke! Eller det vil sige, indmaden gjorde, men skralden, eller skalden burde jeg nok kalde det, blev bare tør og papmache agtig. Resterne af kødet kunne jeg pille af i tørre flager, og vupti havde jeg et fint og tørt græskar! Det eneste der var sket med det, var at farven var blegnet en hel del.


Græskaret i år holder næppe i flere år, det har allerede et par bløde pletter, så håber på vejret bliver ved med at være koldt, så forrådnelsesprosessen bliver sænket lidt. men på den anden side, krepere det hurtigt, er der jo god grund til at lave et nyt! Resultatet af udskæringen blev heller ikke helt som jeg ville have det, så er vist "desværre" NØDT til at anskaffe mig et mere, uanset om dette her holder eller forgår hurtigt!

I år har jeg så også taget mig sammen til at udnytte det spiselige af græskaret, og har i skrivende stund en græskarkage i ovnen. Hvordan den så smager er spændende, for jeg har faktisk aldrig smagt noget som helst lavet med græskar. Hvilket i bund og grund er ret pinligt, da jeg immervæk har udskåret græskar de sidste 10 år til halloween. Men tænkte at nu var det vidst på tide at afprøve det. Næste projekt bliver så pumpkin pie og græskar suppe, serveret i et udkulet gærskar.

En vældig dejlig kageduft har nu spredt sig i hele lejligheden, så jeg kan næsten ikke vente med at få den kage ud af ovnen. Det vil så være et ret stort antiklimaks hvis det viser sig at jeg ikke kan lide smagen af græskarkage!! Jeg har en forestilling om at smagen minder lidt om gulerodskage, jeg ved ikke hvorfor, men det er nok fordi hakket græskar minder lidt om hakkede gulerødder.

Nå men nu er det snart tid til at kagen skal ud, så her er der lige et billede af årets græskar, og bare lige for en god ordens skyld! Ingen knive eller redskaber gik til under tilblivelsen af det!