søndag den 29. januar 2012

Jeg undres - en betragtning om følelses- og udtryks ord i sætninger

Jeg undres, en del, over mange ting, men lige nu undre jeg mig mest over betegnelsen, jeg-skriver-noget-og-tilføjer-følelses/udtryks-ord-uden-at-bruge-parentes-eller-komma-sætninger...

Fx. "jeg er bare så glad smiler for jeg har fået ny computer" <--- sådan en sætning giver jo ingen mening! Havde man nu valgt at skrive, "jeg er bare så glad (smiler) for jeg har fået ny computer" ville det da give bare lidt mere mening. Men jeg forstår slet ikke det der med at sætte følelses eller udtryks ord ind i en sætning. Man skulle jo mene, at hvis man skriver at man er glad, så smiler man, eller på anden vis ser glad ud, og derfor ikke behøver at skrive hvordan man ser ud. Man skriver jo heller ikke, " jeg er bare så mega gal i skralden (ser vred ud) for min hund har ædt mine nye sko!" Det er som om, at hvis man er glad, eller på anden måde er positiv, så skal der tilføjes en masse unødvendige ord, eller tegn, her tænker jeg på disse her fyre --> :) og i det ekstreme tilfælde, hvor det åbenbart er en meget fed smiley har den mange dobbelthager ---> :))))) (ja ja jeg ved godt at det åbenbart betyder at den så smiler ekstra meget, men hvorfor så ikke bare lave ti smileys i stedet for at give den dobbelthager?) Og jeg har sikkert undret mig over disse fyre i et andet indlæg, og undskyder derfor gentagelsen.

Nå men jeg kan godt se at smileys kan have en meget god effekt, og jeg skal da ikke sige mig fri for også at benytte mig af dem, men jeg kunne aldrig drømme om at tilføje følelses/udtryks ord i en sætning, det giver for mig simpelthen ikke nogen mening. Specielt ikke når de fleste der benytter denne form for skrivning, hverken tilføjer et komma, eller sætter følelserne i parrentes.

Men det er nok bare fordi jeg er lidt af en sprognørd, og godt kan lide at det skrevne ord er så korrekt som muligt, ikke at jeg vil hæve mig over pøblen, eller på anden vis forsøger at være bedre end andre (kig bare på mine kommaer og punktummer, der med let, og sommetider nærig hånd bliver drysset ud over teksten) Jeg indrømmer gerne at det der med kommaer og punktummer, har jeg ikke en skid styr på, og i mange tilfælde er mine kommaer og punktummer sikkert fejlplaceret, men om ikke andet er de der da, sådan til husbehov.

Jeg kan sagtens se igennem fingre med stavefejl og andre sproglige fejl, for som sagt er jeg absolut ikke fejlfri selv,og kræver derfor heller ikke at andre er det. Det er bare de der sære tillægsord der sniger sig ind alle vegne, der får mig til at undres. Jeg er ikke så velbevandret i de forskellige udtryk, men er da stødt på de der forkortelser "ss" "s" "gh" og hvad de nu hedder, og har da også lært at de betyder "smiler sødt" "smiler" og "griner højt". Det kan jeg til nød forstå, hvis man sidder og chatter fx. i msn og er igang med at flirte, men at benytte det i andre sammenhæng er mig en gåde. Og nu, hvor man så ikke bare nøjes med at skrive "s" men simpelthen skriver hele ordet, eller udtrykket "smiler" ja så forstår jeg det slet ikke! Det må jo være en eller anden form for trang til at sikre sig, at man ikke bliver misforstået, og derfor tilføjer ord der beskriver det udtryk man har i ansigtet mens man skriver. Jeg ville jo så bare vove at påstå, at det er nok at skrive at man er glad, eller det er måske bare mig der undres?

Men hva' man skal vel heller ikke forstå alt i denne verden smiler og det er da også altid rart at have noget at undres over griner højt <--- se, det giver jo ingen mening!