fredag den 20. juni 2014

Forunderligt - et digt

Tænkte det var på tide at poste et par digte. Jeg poster dem enkeltvis, da de ingen sammenhæng har med hinanden, udover at de alle er meget gamle, og alle sammen er temmelig mørke og dystre. Som jeg også har beskrevet i afsnittet Digte- en forklaring og en præsentation af kommende digte på denne side, så har mine dystre og til tider makabre digte intet med min mentale sindstilstand at gøre, da digtene blev skrevet, bare lige for at få det helt på plads!

Dette digt er skrevet i 2007


Forunderligt

Skrevet i år 2007


Forunderligt er det at sidde her
Og føle dig så uendeligt nær
Selvom du slet ikke er der

Forbløffende er det at tænke på
At med kærlighed kan man næsten få
En hverdag til at fungere

Forjættende er det at kunne vide
At den man allermest kan lide
Faktisk kan gengælde følelsen

Fornuftigt er det at gøre det klart
At man for pokker skal være parat
Før man kan slå pjalterne sammen

Forundrende er det at føle sig tryg
Når verden som regel er temmelig styg
Og ikke til at begribe

Forbandet er det at være så trist
Når man hellere vil være optimist
Og glædes ved det der er givet

Det mørke blod - et digt

Tænkte det var på tide at poste et par digte. Jeg poster dem enkeltvis, da de ingen sammenhæng har med hinanden, udover at de alle er meget gamle, og alle sammen er temmelig mørke og dystre. Som jeg også har beskrevet i afsnittet Digte- en forklaring og en præsentation af kommende digte på denne side, så har mine dystre og til tider makabre digte intet med min mentale sindstilstand at gøre, da digtene blev skrevet, bare lige for at få det helt på plads!

Dette digt er fra 2006.

Det mørke blod
Skrevet i år 2006

Det mørke blod fra såret 
drypper ned fra håret 
løber ned af kinden 
og størkner let I vinden 

Det mørke blod I mine årer 
render vildt som mine tårer 
bruser som en flod 
mit varme mørke blod 

Det mørke blod på mine hænder 
farver bladet som jeg vender 
blandes med de ord jeg læser 
størkner mens det blæser 

Det mørke blod I mine tanker 
hør hvor højt mit hjerte banker 
blusser rødt I mine kinder 
efter ofrene jeg finder 

Den sande ondskab - et digt

Tænkte det var på tide at poste et par digte. Jeg poster dem enkeltvis, da de ingen sammenhæng har med hinanden, udover at de alle er meget gamle, og alle sammen er temmelig mørke og dystre. Som jeg også har beskrevet i afsnittet Digte- en forklaring og en præsentation af kommende digte på denne side, så har mine dystre og til tider makabre digte intet med min mentale sindstilstand at gøre, da digtene blev skrevet, bare lige for at få det helt på plads!

Dette digt er fra 2008.


Den sande ondskab
Skrevet i år 2008

Du er livet der græder over tabte år 
du er kroppen der skriger over væskende sår 
du er hjertet der bløder over forliste drømme 
du er tårer af forgrædte strømme 
du er sjælen af mistede håb 
du er koret af tavse råb 
du er stemmen der synger om svidende smerte 
du er døden der slukker min kerte 
du er fortidens gemte skeletter 
du er mørket i ensomme nætter 
du er frygten der lurer i skyggen 
du er den der altid vender mig ryggen 

Du er stenen der kastes mod ruden 
du er stormen der drukner skuden 
du er krigen i menneskets indre 
du er ondskaben der ej kan forhindres 
du er sygdommens gullige hud 
du er den alt fordømmende gud 
du er galden der river i svælget og næsen 
du er monsterets hadske hvæsen 
du er sindets indre dæmoner 
du er krigsherrenes buldrende kanoner 
du er manden der svinger med leen 
jeg er menneksket der bløder i sneen